Bioingeniøren
22.01.2021
Med baggrund i egne undersøgelser og videnskabelig litteratur beskrives kendte fejlkilder på bestemmelsen af erythrocytters Middel Celle Volumen (MCV).
Fejlkilder, som også resulterer i fejlagtige beregninger af B-erythrocytvolumenfraktion (EVF) og B-Erythrocyt (B-Ery), middel-hæmoglobin, stofkonc. (MCHC). Kvantiteten Middel Celle Hæmoglobin (MCH) er ikke så fejlbehæftet og giver bedre information ved anæmiudredning. Det anbefales derfor, at MCH bruges til anæmiudredning fremfor MCV. EVF, MCV og MCHC kunne altså godt slettes fra analyserepertoiret uden at fejldiagnosticere eller fejlbehandle af den grund, dog med det forbehold, at Polycytæmi Vera-patienter kan få udført en manuel EVF.
Historisk baggrund
I 1929 introducerede Maxwell M. Wintrobe (1901-1986), der fik klinisk hæma
1. Bioanalytikerunderviser, Nordsjællands Hospital Hillerød, Klinisk Biokemisk Afdeling, mail: jens.peter.philipsen@regionh.dk 2. Lektor, Københavns Professionshøjskole, Bioanalytikeruddannelsen, mail: kima@kp.dk
tologi etableret som medicinsk subspeciale, en præcis og nogenlunde korrekt metode til bestemmelse af EVF (1). Wintrobe beskrev også beregning af MCV, MCH og MCHC (2) samt klassifikation af anæmier ud fra disse (3).
I hæmatologiens spæde opstart var kvaliteten af målingerne betydelig anderledes end i dag. Også mængden af krævet prøvemateriale var en del større. Wintrobes bestemmelse af EVF var en såkaldt makro-hæmatokrit, som krævede ca. 1 mL blod og et rør, der var ca. 10 cm langt. Selvom centrifugeringstiden var mindst ½ time, blev der lidt plasma tilbage mellem erythrocytterne, såkaldt "trapped plasma", som resulterer i falsk forhøjet EVF. Med mikrohæmatokrit-metoden, som bruges i dag, hvor der benyttes ca. 75 µL fuldblod, er mængden af "trapped plasma" væsentlig mindre. Denne måling kan udføres meget præcist (CV Wintrobes måling af EVF var mere pålidelig end målingen af B-hæmoglobin (B-Hb) og især bestemmelsen af antallet af B-Ery. Derfor blev bestemmelsen af MCV (EVF/Ery) og MCH (Hb/Ery) tilsvarende upræcise.
I 1953 fik Wallace Coulter patent på sin opfindelse af impedansprincippet til tælling og størrelsesbestemmelse af diverse partikler, herunder B-Ery, B-thrombocytter og B-leukocytter. Dette gjorde erythrocyt-tællingen meget mere præcis. Den elektriske impuls, der dannes, når en celle passerer tælle-hul
Gå til medietHistorisk baggrund
I 1929 introducerede Maxwell M. Wintrobe (1901-1986), der fik klinisk hæma
1. Bioanalytikerunderviser, Nordsjællands Hospital Hillerød, Klinisk Biokemisk Afdeling, mail: jens.peter.philipsen@regionh.dk 2. Lektor, Københavns Professionshøjskole, Bioanalytikeruddannelsen, mail: kima@kp.dk
tologi etableret som medicinsk subspeciale, en præcis og nogenlunde korrekt metode til bestemmelse af EVF (1). Wintrobe beskrev også beregning af MCV, MCH og MCHC (2) samt klassifikation af anæmier ud fra disse (3).
I hæmatologiens spæde opstart var kvaliteten af målingerne betydelig anderledes end i dag. Også mængden af krævet prøvemateriale var en del større. Wintrobes bestemmelse af EVF var en såkaldt makro-hæmatokrit, som krævede ca. 1 mL blod og et rør, der var ca. 10 cm langt. Selvom centrifugeringstiden var mindst ½ time, blev der lidt plasma tilbage mellem erythrocytterne, såkaldt "trapped plasma", som resulterer i falsk forhøjet EVF. Med mikrohæmatokrit-metoden, som bruges i dag, hvor der benyttes ca. 75 µL fuldblod, er mængden af "trapped plasma" væsentlig mindre. Denne måling kan udføres meget præcist (CV Wintrobes måling af EVF var mere pålidelig end målingen af B-hæmoglobin (B-Hb) og især bestemmelsen af antallet af B-Ery. Derfor blev bestemmelsen af MCV (EVF/Ery) og MCH (Hb/Ery) tilsvarende upræcise.
I 1953 fik Wallace Coulter patent på sin opfindelse af impedansprincippet til tælling og størrelsesbestemmelse af diverse partikler, herunder B-Ery, B-thrombocytter og B-leukocytter. Dette gjorde erythrocyt-tællingen meget mere præcis. Den elektriske impuls, der dannes, når en celle passerer tælle-hul
