Fyldte tallerkener vandrede fra hus til hus under de religiøse højtider, mens lyden fra grin og snak rungede i de smalle gader i den gamle by. Ingen tænkte på de indbyrdes religiøse og etniske skel. Mosul var som en allestedsværende moder, der tog sig lige godt af alle sine børn uagtet deres forskelligheder. På tværs af religiøs overbevisning hjalp man hinanden med forberedelserne til jul og Eid Al-Adha, kvinderne udvekslede deres favoritopskrifter, og børnene legede gemmeleg uden at vide, at nogle af dem senere ville forsvinde for hinanden for evigt. Sådan var byen Mosul indtil 2014.
I århundreder har folk i byen levet side om side i den gamle assyriske by uden at opleve diskrimination, og yazidier, shabakker, kristne og bahaier og alle andre i og omkring byen taler med samme distinkte Mosul-dialekt, som alle irakere kan udpege, når de hører den. Sammenblandingen af familierne på tværs af religiøse og etniske skel blev der ikke set skævt til, men med Islamisk Stats fanatisme, vold og tvang blev der kun plads til én religiøs gruppe i Mosul.
Den rullende sandstorm
Med IS' indtog i Mosul i sommeren 2014 mistede byen for første gang i århundreder sin religiøse diversitet. Mosul og opland var på det tidspunkt hjem for mere end 100.000 kristne og 400.000 yazidier foruden hundredetusindvis af shiamuslimer i form af turkmenere og shabakker, men en varm juni-nat ændrede en konvoj af Toyota pickups alt. I en sky af støv og sand kom konvoj
