Fontene forskning
11.06.2020
Det er en fornøjelse at blive inviteret til at anmelde en bog med ambitioner om at kombinere en præsentation af forskning om børns familieliv,
... hverdagsliv og opvækst med faglige overvejelser om kvalitativ forskning. Det norske forskningsmiljø, centreret omkring professor Hanne Haavind, omfatter mange børneforskere, der gennem de sidste årtier har udviklet både nye teoretiske perspektiver på, hvordan omsorg for børn organiseres i vores samfund og samtidig nye måder at udforske disse udviklingsprocesser på. De to ting hænger naturligvis sammen. Hvis man som forsker ønsker at gå tæt på, hvordan omsorg praktiseres af forældre og professionelle i børns hverdagsliv, må man også udvikle kvalitative metoder, der kan indfange netop disse udviklingsprocesser.
Hanne Haavind lægger ud i første kapitel ved at præsentere «Livsformsinterview» som en forskningstilgang, hun har været en væsentlig drivkraft i at udvikle. Med udgangspunkt i et studie af mødres omsorgspraksis viste Hanne Haavind allerede i 1987, hvordan børn udvikler sig og lærer i kraft af den omsorgspraksis, forældre lægger til rette for dem. Interviews med forældre om hvordan de konkret organiserer hverdagslivet for børn kan åbne det forskningsmæssige blik for, hvordan subjektive erfaringer er forankret i livshistorie og livsform. Med udgangspunkt i den danske etnolog Thomas Højrup præsenteres en forståelse af livsform som både kulturhistorisk indlejret og personligt levet. Det er et centralt fokus i bogen at vise, hvordan kulturelle forandringer og personlige erfaringer må anskues som relationelt forbundne i en meningskontekst, der danner grundlag for den enkeltes udvikling.
«Livsformsinterview» er en forskningstilgang, der har inspireret mange børneforskere også i Danmark. Her inviteres børn til i detaljer at fortælle om, hvordan hverdagen former sig for dem. Voksne tilskyndes til at berette, hvordan de lægger omsorg tilrette for børns udvikling. D
Les opprinnelig artikkelHanne Haavind lægger ud i første kapitel ved at præsentere «Livsformsinterview» som en forskningstilgang, hun har været en væsentlig drivkraft i at udvikle. Med udgangspunkt i et studie af mødres omsorgspraksis viste Hanne Haavind allerede i 1987, hvordan børn udvikler sig og lærer i kraft af den omsorgspraksis, forældre lægger til rette for dem. Interviews med forældre om hvordan de konkret organiserer hverdagslivet for børn kan åbne det forskningsmæssige blik for, hvordan subjektive erfaringer er forankret i livshistorie og livsform. Med udgangspunkt i den danske etnolog Thomas Højrup præsenteres en forståelse af livsform som både kulturhistorisk indlejret og personligt levet. Det er et centralt fokus i bogen at vise, hvordan kulturelle forandringer og personlige erfaringer må anskues som relationelt forbundne i en meningskontekst, der danner grundlag for den enkeltes udvikling.
«Livsformsinterview» er en forskningstilgang, der har inspireret mange børneforskere også i Danmark. Her inviteres børn til i detaljer at fortælle om, hvordan hverdagen former sig for dem. Voksne tilskyndes til at berette, hvordan de lægger omsorg tilrette for børns udvikling. D