Udnyttelse af tandplejen i de nordiske lande
42-51
Klinisk relevans
Forekomsten af ubehandlede tandplejebehov og manglende fremmøde i nogle samfundsgrupper er et strukturelt og politisk problem, der ikke i fuldt omfang kan løses i den enkelte tandlægepraksis. Men tandplejens faggrupper kan vælge at påvirke situationen ved at engagere sig i at skabe et retfærdigt og inkluderende tandplejesystem.
Udnyttelse af tandplejen defineres som den andel af befolkningen, der modtager tandplejeydelser inden for et givet tidsrum. Individuelle patientbehov afgør, hvad der betragtes som regelmæssig tandpleje. De nordiske landes tandplejesystemer har mange fællestræk, og et grundlæggende princip er, at alle borgere har lige ret til tandpleje. Generelt er udnyttelsesgraden høj i forskellige befolkningsgrupper i alle de nordiske lande, og befolkningerne har god forståelse for nødvendigheden af regelmæssig tandpleje. Når de årlige udnyttelsesgrader er mindre end 100 %, er en del af forklaringen, at tandsundheden generelt er blevet stadigt bedre i de nordiske lande, og at der derfor er et stigende antal borgere, der ikke længere har behov for at blive undersøgt hvert år. Der er dog også evidens for, at en række faktorer som fx tandlægeskræk, socio-økonomiske forhold, stor afstand til nærmeste klinik og tandlægernes priser påvirker udnyttelsesgraden. Det er problematisk både fra et etisk og et juridisk synspunkt, at nogle befolkningsgrupper, især de ældre og socialt belastede, ikke i fuldt omfang får gavn af tandplejesystemerne under den nuværende organisering.
Definition af udnyttelsesgrad inden for tandplejen
Tandplejen på den enkelte tandklinik udgør kun en del af det mere omfattende begreb tandpleje. Synonymerne udnyttelsesgrad og fremmødefrekvens inden for tandplejen defineres som den andel af befolkningen, der inden for et nærmere angivet tidsrum modtager tandplejeydelser på en tandklinik.
I dag anses det for tilrådeligt at lade sig undersøge på en tandklinik med regelmæssige mellemrum (). Aktuelt er holdningen, at indkaldeintervallerne skal baseres på individuelle behov, og der er derfor ikke nogen entydig definition på, hvad «regelmæssig tandpleje» er. Tidligere definerede man «regelmæssig tandpleje» på flere forskellige måder - fra en bred definition af, hvad patienterne selv anså for regelmæssigt, til definitioner baseret på mere specifikke kriterier som fx fremmøde mindst tre til fire gange inden for en femårig periode. Nu til dags, hvor tandsundheden generelt er forbedret, kan det være passende og sundhedsmæssigt forsvarligt at indkalde personer med lav risiko for orale sygdomme med længere mellemrum, mens personer med forøget sygdomsrisiko tilses hyppigt. Dette må man naturligvis holde sig for øje, når man vurderer udnyttelsesgrad på årsbasis.
Denne artikel giver en deskriptiv oversigt over tandplejens organisation, udnyttelsesgraderne og de vigtigste faktorer, der påvirker udnyttelsesgraderne, i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Der er ikke foretaget systematisk litteratursøgning i forbindelse med artiklen; men de fremsatte synspunkter afspejler forfatternes samlede viden om relevant litteratur inden for emnet.
Brug af kommunal tandpleje
Fig. 1. Unikke brugere af Kommunale Tandpleje/Total population for 5-, 7-, 12- og 15-årige (Danmark).
*Der mangler data fra 2000 og 2016
Tandplejesystemer i de nordiske lande
I de nordiske landes skattefinansierede velfærdsstatsmodeller () indgår begrebet lige adgang til sundhedspleje, som er baseret på idéen om, at alle borgere har ret til pleje på samme vilkår, og at plejen leveres i overensstemmelse med befolkningens behov (). Den nordiske model er karakteriseret ved en stor offentlig tandpleje, hvor personalet er lønnet via skatterne, og en privat sektor, der modtager tilskud fra den offentlige sygesikring Selv om tandplejen i de nordiske lande har mange fællestræk, har hvert enkelt lands politiske historie påvirket organisering og finansiering af tandplejen, og som det fremgår af Tabel 1, er der ikke to lande, der har nøjagtig samme system. De vigtigste fællestræk ved sundhedslovgivningen i de nordiske lande er 1) udvidelse af den offentlige tandpleje (Public Dental Healthcare Services, PDHS) så alle børn er omfattet og kan få «gratis» systematiske forbyggende ydelser og nødvendig behandling, 2) hele befolkningen er omfattet af et tandplejetilbud, 3) fleksibilitet med hensyn til en koordineret og effektiv udnyttelse af offentlige og private resurser.
Udnyttelse af tandplejen
Børn og unge
Norges Statistisk Sentralbyrå (SSB) har udtrukket information om udnyttelsesgraden blandt 3-18-årige fra journalsystemet hos PDHS. Tallene viser, at 98 % af alle børn og unge i aldersgruppen i 2018 modtog et tilbud om gratis tandpleje inden for PDHS, og at 704.907 (70 %) af dem fik undersøgelse og/eller behandling. Det tilsvarende tal for 19-20-årige var 41 %. Der var ikke tilgængelige data for de 0-2-årige.
Tandplejesystemer
Tabel 1. Tandplejesystemer i de nordiske lande.
Norge
Population
Sektor
Finansiering
Tandplejepersonale pr. befolkningsenhed
Børn og unge (0-18)
Offentlig
Offentlig (via skatterne)
8,6 tandlæger/10.000 indbyggere (2018)
1,9 tandplejere /10.000 indbyggere (2018)
Voksne (18+)
Overvejende privat
Offentlig i yderdistrikter
Delvis finansiering via:
1. Brugerbetaling (fri prisdannelse)
2. National sygesikring
3. Private sundhedsforsikringer
Borgere med særlige behov
1. Mentalt handicappede (hjemmeboende eller institutionaliserede)
2. Ældre og langvarigt plejekrævende (hjemmeboende eller institutionaliserede)
3. Unge voksne (19-20)
4. Særlige grupper, administreret regionalt (indsatte, stofmisbrugere drug i medicinsk afvænning, etc.)
Offentlig
Offentlig (via skatterne)
Unge voksne betaler 25 % af fastsatte priser, bestemt af Sundhedsministeriet
Specialistbehandling (Parodontalbehandling, oral kirurgi, rehabilitering af tandtab som følge af parodontitis)
Privat
5 offentlige kompetencecentre
Brugerbetaling (frie markedsmekanismer)
National sygesikring (beskyttelse mod høje priser)
Finland
Population
Sektor
Finansiering
Tandplejepersonale pr. befolkningsenhed
Børn og unge (0-17)
Offentlig
Offentlig (via skatterne)
Voksne (17+)
Privat
Offentlig
Brugerbetaling
Offentlig - 15 % refusion (ingen refusion til protetiske og ortodontiske ydelser)
Borgere med særlige behov
Sverige
Population
Sektor
Finansiering
Tandplejepersonale pr. befolkningsenhed
Børn og unge ( 24)
Offentlig
Privat
Offentlig (via skatterne)
9,1 tandlæger /10.000
indbyggere (2017)
4,3 tandplejere /10.000
indbyggere (2017)
Voksne (â 24)
Privat
Offentlig
Privat: Brugerbetaling med offentligt tilskud:
Tandplejetilskud med henblik på at opmuntre til regelmæssige undersøgelser og forebyggende ydelser
Program til beskyttelse mod særligt høje udgifter
Offentlig: Som et alternativ til brugerbetaling tilbyder den offentlige tandpleje et system med fast årligt tilskud og 10 niveauer af faste priser baseret på individuel risikovurdering
Borgere med særlige behov
Privat
Offentlig
Offentlige tilskud organiseret på regionalt niveau
Specialistbehandling: pædodonti, ortodonti, orofacial medicin, endodonti, protetik, parodontologi, oral kirurgi, TMJ, radiologi
Privat
Offentlig
â 23 Offentlig (via skatterne)
â 24: Brugerbetaling med offentligt tilskud:
Beskyttelse mod særligt høje udgifter
Danmark
Population
Sektor
Finansiering
Tandplejepersonale pr. befolkningsenhed
Børn og unge (0-18)
Primært offentlig
