Bioingeniøren
10.12.2021
Der foretages lidt kvalitativ forskning og udvikling i bioanalytikerprofessionen. Vi mener, der er en stor skat i den kvalitative forskningsmetode, som vi ikke udnytter til fulde i vores profession.
Vi vil gerne fortælle og dele ud af vores erfaringer med interview som undersøgelses- eller forskningsmetode. Vi håber, at vi kan motivere andre bioanalytikere til at udføre kvalitativ forskning. Det kan nemlig godt gøres rimelig simpelt og overskueligt, så også bioanalytikere uden erfaring med kvalitative metoder kan foretage mindre projekter forankret i bioanalytikerprofessionen.
Kvantitative og kvalitative metoder
Ved forskning og udvikling er det undersøgelsesspørgsmålet, oftest i form af en problemformulering, der bestemmer den anvendte metode. Vi bioanalytikere forsker og udvikler mest ved kvantitative metoder. Det kan være medicinsk- eller laboratorieforsøg, hvor vi har store populationer og kan analysere og præsentere data som tal, tabeller og/eller statistik. Andre eksempler på kvantitative metoder er meningsmålinger eller spørgeskema. Fælles for de kvantitative metoder er, at man søger svar på spørgsmål, som f.eks. tager udgangspunkt i "hvor mange" eller "hvor meget" (1). Kvantitative metoder anses overordnet som værende objektive, og man får generelt kun svar på det, som man spørger om. Ved kvalitative metoder, som f.eks. feltarbejde, observation og interviews, undersøger man oftest en lille population og beskriver data ved ord, som ikke kan analyseres statistisk. Fælles for de kvalitative metoder er, at man søger svar på spørgsmål, der tager udgangspunkt i f.eks. "hvordan", "hvorfor" og "hvad". Ved denne metode kan man skabe viden om konkrete personer og sociale processer, ved eksempelvis at tage udgangspunkt i oplevelser, meninger og erfaringer, og forsøge at forstå, hvordan og hvorfor mennesker tænker, føler og handler i bestemte situationer (1). Kvalitative metoder anses overordnet som værende subjektive, og man åbner muligheden for, at en person eller gruppe kan give svar og perspektiver, som man ikke selv havde forventet eller set.
Mixed methods
Endelig er der mulighed for at beskrive et undersøgelsesspørgsmål ved at benytte både kvantitative og kvalitative metoder, hvis det giver mening. Det betegnes mixed methods eller metodetriangulering (2). Denne kombinerede metodetilgang kan benyttes, hvis man ønsker at belyse det samme undersøgelsesspørgsmål både kvantitativt og kvalitativt eller to forskellige underspørgsmål med de to forskellige metoder inden for samme emne. Hvis vi tager udgangspunkt i et scenarie, hvor en gratis frugtordning i en afdeling med mange bioanalytikere er afskaffet, vil den kvantitative metode kunne afdække, hvor mange personer der er utilfredse med, at man ikke længere kan få gratis frugt i afdelingen. Derefter kan suppleres med en kvalitativ metode, som kan afdække, hvorfor enkelte af de personer er utilfredse med, at man ikke længere får gratis frugt i afdelingen. Styrken ved mixed methods er, at validiteten øges, da der foretages en mer
Gå til medietKvantitative og kvalitative metoder
Ved forskning og udvikling er det undersøgelsesspørgsmålet, oftest i form af en problemformulering, der bestemmer den anvendte metode. Vi bioanalytikere forsker og udvikler mest ved kvantitative metoder. Det kan være medicinsk- eller laboratorieforsøg, hvor vi har store populationer og kan analysere og præsentere data som tal, tabeller og/eller statistik. Andre eksempler på kvantitative metoder er meningsmålinger eller spørgeskema. Fælles for de kvantitative metoder er, at man søger svar på spørgsmål, som f.eks. tager udgangspunkt i "hvor mange" eller "hvor meget" (1). Kvantitative metoder anses overordnet som værende objektive, og man får generelt kun svar på det, som man spørger om. Ved kvalitative metoder, som f.eks. feltarbejde, observation og interviews, undersøger man oftest en lille population og beskriver data ved ord, som ikke kan analyseres statistisk. Fælles for de kvalitative metoder er, at man søger svar på spørgsmål, der tager udgangspunkt i f.eks. "hvordan", "hvorfor" og "hvad". Ved denne metode kan man skabe viden om konkrete personer og sociale processer, ved eksempelvis at tage udgangspunkt i oplevelser, meninger og erfaringer, og forsøge at forstå, hvordan og hvorfor mennesker tænker, føler og handler i bestemte situationer (1). Kvalitative metoder anses overordnet som værende subjektive, og man åbner muligheden for, at en person eller gruppe kan give svar og perspektiver, som man ikke selv havde forventet eller set.
Mixed methods
Endelig er der mulighed for at beskrive et undersøgelsesspørgsmål ved at benytte både kvantitative og kvalitative metoder, hvis det giver mening. Det betegnes mixed methods eller metodetriangulering (2). Denne kombinerede metodetilgang kan benyttes, hvis man ønsker at belyse det samme undersøgelsesspørgsmål både kvantitativt og kvalitativt eller to forskellige underspørgsmål med de to forskellige metoder inden for samme emne. Hvis vi tager udgangspunkt i et scenarie, hvor en gratis frugtordning i en afdeling med mange bioanalytikere er afskaffet, vil den kvantitative metode kunne afdække, hvor mange personer der er utilfredse med, at man ikke længere kan få gratis frugt i afdelingen. Derefter kan suppleres med en kvalitativ metode, som kan afdække, hvorfor enkelte af de personer er utilfredse med, at man ikke længere får gratis frugt i afdelingen. Styrken ved mixed methods er, at validiteten øges, da der foretages en mer


































































































