En algoritme fungerer på den måde, at den ved hjælp af et givet, specificeret input leverer et bestemt output. Dette ser vi helt banalt ved et digitalt søgesystem som fx en bibliotekskatalog eller en søgemaskine: man taster nogle ord ind og får nogle svar tilbage i form af nogle søgeresultater. Da jeg læste biblioteks- og informationsvidenskab i slutningen af 1990'erne lærte jeg om algoritmer i form af automatiske genfinding- og indekseringsteknikker og hvordan de virkede i forhold til, hvad man kan kaldte manuelle teknikker. Der var som sådan overhovedet ingen tematisering over, hvilke værdier og antagelser man kodede ind i disse automatiske genfindings- og indekseringsteknikker og hvad de betød for repræsentation og genfinding. Målet var nærmere at finde frem til de bedste og mest effekti


































































































