Bok og bibliotek
02.11.2017
Det anerkendte forlag Gyldendal meddelte i august, at det ville stoppe med at udgive den digitale encyklopædi Den Store Danske, fordi det ikke længere var en rentabel forretning. Straks rejste sig et ramaskrig i dele af den danske offentlighed.
Avisen Politiken bragte en artikel med titlen 'Hvad havde Gyldendal regnet med? ' Spørgsmålet er vel også eller måske nærmere: 'Hvad havde vi som offentlighed regnet med? ' og dette spørgsmål er udgangspunktet for denne klumme.
Når services og ydelser er på private hænder, er de også i nogle hænder, hvor deres eksistens og grundlag er defineret af nogle andre parametre (fx markedet og investorer) end hvad offentlige institutioner bliver målt på. I tilfældet med Den Store Danske mener Gyldendal øjensynligt, at det økonomiske grundlag for at være med til at holde den kørende ikke længere er til stede. Man trækker stikket. Dette står for så vidt Gyldendal frit for, og vi kan som offentlighed ikke reagere med, at den opgave burde Gyldendal tage på sig, på samme som vi måske kunne forvente, hvis Gyldendal var et offentligt foretagende. Dermed nærmer vi os et punkt, som vi som borgere, som demokratiske nationer og som socialt bevidste indbyggere, må bidrage til at få skabt opmærksomhed omkring.
Store IT-giganter som fx Google, Netflix, Facebook, Amazon udgør, som det ser ud lige nu, en stor del af vores sociale og kommunikative infrastrukturer. De ejer en masse data om os, afgivet af os, og de er store spillere på markedet for vidensformidling. Som private virksomheder på et marked med skarp konkurrence, og derfor præget af et evigt kald om fornyelse og forb
Gå til medietNår services og ydelser er på private hænder, er de også i nogle hænder, hvor deres eksistens og grundlag er defineret af nogle andre parametre (fx markedet og investorer) end hvad offentlige institutioner bliver målt på. I tilfældet med Den Store Danske mener Gyldendal øjensynligt, at det økonomiske grundlag for at være med til at holde den kørende ikke længere er til stede. Man trækker stikket. Dette står for så vidt Gyldendal frit for, og vi kan som offentlighed ikke reagere med, at den opgave burde Gyldendal tage på sig, på samme som vi måske kunne forvente, hvis Gyldendal var et offentligt foretagende. Dermed nærmer vi os et punkt, som vi som borgere, som demokratiske nationer og som socialt bevidste indbyggere, må bidrage til at få skabt opmærksomhed omkring.
Store IT-giganter som fx Google, Netflix, Facebook, Amazon udgør, som det ser ud lige nu, en stor del af vores sociale og kommunikative infrastrukturer. De ejer en masse data om os, afgivet af os, og de er store spillere på markedet for vidensformidling. Som private virksomheder på et marked med skarp konkurrence, og derfor præget af et evigt kald om fornyelse og forb
