Magma
05.08.2026
Denne konceptuelle artikel analyserer, hvordan kunstig intelligens (KI) kan fungere som en andetgørende agent i organisationer og dermed omforme
... ledelsesroller, magtrelationer og menneskelig handlekraft. Med afsæt i andetgørelsesteori og aktørnetværksteori (ANT) undersøges, hvordan KI indlejres i socio-tekniske netværk, hvor data, algoritmer og organisatoriske praksisser gensidigt konstituerer hinanden. Artiklen identificerer tre mekanismer, hvormed KI bidrager til andetgørelse: algoritmisk reduktionisme, uigennemsigtighed
og strukturel bias. Disse mekanismer kan, i visse organisatoriske kontekster, føre til tab af ledelsesmæssig autoritet, dehumanisering af medarbejdere og forskydning af ansvar fra mennesker til teknologiske systemer. Artiklen udvikler desuden et praksisorienteret rammeværk, der identificerer organisatoriske indikatorer på KI-drevet andetgørelse samt ledelsesinterventioner relateret til transparens, menneskelig dømmekraft og hybrid beslutningstagen. Dermed bidrager artiklen både til forskning i KI og ledelse samt til organisatorisk praksis i KI-drevne organisationer.
1. Indledning Når det kommer til kunstig intelligens, peger forskningen på to samtidige udviklingstendenser. På den ene side kan KI understøtte mere konsistente og transparente beslutningsprocesser ved at reducere vilkårlighed, favorisering og uformelle bias i organisatoriske vurderinger (Berente et al., 2021; Huysman, 2025; Nyoto et al, 2024; Raisch & Krakowski, 2021). På den anden side viser en voksende mængde litteratur, at KI-systemer også kan medføre diskrimination, uigennemsigtighed og ansvarsforskydning i organisationer (De Cremer, 2022; Hartzog & Silbey, 2026; Hau, 2024, Heilinger et al, 2024; Hossain et al, 2024; Huysman, 2025; Kellogg et al., 2020; Ratner & Jørgensen, 2024; Weinberg, 2022). KI fremstår derfor ikke blot som et neutralt værktøj, men som en teknologi, der aktivt påvirker organisatoriske relationer, magtstrukturer og ledelsespraksisser (Aziz, 2024; Vargas, 2025).
Eksisterende forskning har primært analyseret disse udfordringer ud fra begreber som algoritmisk bias, automatisering og algoritmisk kontrol. Der er imidlertid i mindre grad udviklet teoretiske perspektiver, der kan forklare, hvordan KI kan bidrage til processer, hvor mennesker reduceres til teknologiske kategorier og mister handlekraft, stemme og autoritet i organisationer. Artiklen argumenterer for, at begrebet andetgørelse kan bidrage til at udfylde dette hul.
Med afsæt i andetgørelsesteori og aktør-netværksteori (ANT) undersøger artiklen derfor følgende forskningsspørgsmål: Hvordan kan KI bidrage til andetgørelse i organisationer, og hvilke implikationer har dette for ledelse af KI?
Artiklen analyserer tre mekanismer, hvorigennem KI under bestemte organisatoriske betingelser kan bidrage til andetgørelse: algoritmisk reduktionisme, uigennemsigtighed og strukturel bias. Samtidig undersøges, hvordan ledelse kan forstås som intervention i socio-tekniske netværk, der enten reproducerer eller modvirker disse processer.
Artiklen bidrager ved at integrere andetgørelsesteori og ANT i analysen af KI som socio-teknisk aktant samt ved at udvikle et praksisorienteret rammeværk for organisatoriske indikatorer og ledelsesinterventioner. Dermed bidrager artiklen både til forskning i KI og ledelse samt til organisatorisk praksis i KI-drevne organisationer.
2. Teori 2.1 Andetgørelse, dehumanisering og organisatorisk handlekraft Andetgørelse betegner en proces, hvor individer eller grupper gennem sociale og organisatoriske kategoriseringer fremstilles som anderledes, underordnede eller mindre legitime (Kelman, 1973; Madsen, 2016). Processen indebærer ofte, at mennesker reduceres til bestemte egenskaber eller markører, hvilket kan skabe distance, asymmetriske magtrelationer og begrænset handlekraft (Gofman, 2017; Kelman, 1973; Miller, 2008). I organisatoriske sammenhænge kan andetgørelse opstå gennem standardisering, evaluering og klassifikation, hvor komplekse menneskelige praksisser oversættes til målbare indikatorer og abstrakte repræsentationer.
Litteraturen om andetgørelse har primært fokuseret på interpersonelle relationer ( Johnson et al., 2004; KrumerNevo & Sidi, 2012). Teknologiers rolle i disse processer er derimod underbelyst. Når KI anvendes til at klassificere, rangordne og evaluere mennesker, kan andetgørelse antage en socio-teknisk form, hvor objektgørelse ikke alene produceres gennem sociale kategorier, men også gennem data, modeller og automatiserede beslutningsprocedurer. Artiklen argumenterer for, at begrebet KI-drevet andetgørelse tilbyder et bredere analytisk perspektiv end relaterede begreber som algoritmisk bias, automatisering og algoritmisk kontrol. Hvor algoritmisk bias primært fokuserer på skævheder i data og udfaldet af beslutninger, og algoritmisk kontrol beskriver styring gennem digitale systemer, retter andetgørelsesperspektivet opmærksomheden mod de processer, hvor mennesker gradvist reduceres til objekter for teknologisk klassifikation og mister status som fortolkende og handlende subjekter.
KI-drevet andetgørelse handler dermed ikke alene om teknologiske fejl eller diskriminerende outputs, men om hvordan teknologiske systemer kan omforme relationerne mellem mennesker, autoritet og organisatorisk legitimitet. Begrebet gør det muligt at analysere, hvordan mennesker i KI-drevne organisationer kan fremstå som dataprofiler, risikovurderinger eller performancemål frem for som sociale og moralske aktører. 2.2 Aktør-netværksteori og kunstig intelligens Ved at betragte både menneskelige og ikke-menneskelige aktører som del af de netværk, der former organisatoriske processer, tilbyder aktør-netværksteori (ANT) et perspektiv på relationen mellem mennesker, teknologi og organisationer (Callon, 1986, 1999; Christensen et al, 2024; Latour, 2005; Law, 1994; Venturini, 2023). Teknologi forstås dermed ikke som et neutralt redskab, men som en aktant, der påvirker organisatoriske handlemuligheder, beslutningsprocesser og magtrelationer.
Fra et ANT-perspektiv har KI ikke faste eller entydige efekter. Teknologiens betydning afhænger af de organisatoriske praksisser og relationer, hvori den indlejres. KI kan derfor både understøtte mere konsistente og transparente beslutninger og bidrage til øget standardisering, kontrol og ansvarsforskydning. Konsekvenserne må således forstås som relationelle og kontekstafhængige frem for udelukkende teknologiske.
ANT gør det muligt at analysere, hvordan andetgørelse ikke alene produceres diskursivt eller interpersonelt, men konsolideres gennem teknologiske relationer. Når vurderinger af medarbejdere, borgere eller kunder i stigende grad baseres på algoritmiske klassifikationer, kan teknologiske repræsentationer opnå høj legitimitet og påvirke, hvilke former for viden og vurdering der fremstår som gyldige.
Koblingen mellem ANT og andetgørelsesteori gør det muligt at analysere KI-drevet andetgørelse som et socioteknisk fænomen. Hvor andetgørelsesteori belyser de relationelle og normative konsekvenser af objektgørelse og distance, bidrager ANT med en forståelse af de organisatoriske og teknologiske netværk, hvorigennem disse processer produceres og konsolideres.
3. Konceptuelt rammeværk: KI-drevet andetgørelse i organisationer Dette afsnit udvikler et konceptuelt rammeværk for, hvordan KI kan fungere som en andetgørende agent i organisationer. Ved at integrere andetgørelsesteori og aktør-netværksteori (ANT) begrebsliggøres KI som en del af socio-tekniske netværk, hvor mennesker, data, algoritmer og organisatoriske praksisser gensidigt former hinanden. Andetgørelse forstås her ikke som et udelukkende socialt eller diskursivt fænomen, men som et relationelt produkt af stadfæstede teknologiske og organisatoriske forbindelser.
3.1 KI som andetgørende agent I et ANT-perspektiv fremstår KI ikke som et neutralt redskab,
Gå til medietog strukturel bias. Disse mekanismer kan, i visse organisatoriske kontekster, føre til tab af ledelsesmæssig autoritet, dehumanisering af medarbejdere og forskydning af ansvar fra mennesker til teknologiske systemer. Artiklen udvikler desuden et praksisorienteret rammeværk, der identificerer organisatoriske indikatorer på KI-drevet andetgørelse samt ledelsesinterventioner relateret til transparens, menneskelig dømmekraft og hybrid beslutningstagen. Dermed bidrager artiklen både til forskning i KI og ledelse samt til organisatorisk praksis i KI-drevne organisationer.
1. Indledning Når det kommer til kunstig intelligens, peger forskningen på to samtidige udviklingstendenser. På den ene side kan KI understøtte mere konsistente og transparente beslutningsprocesser ved at reducere vilkårlighed, favorisering og uformelle bias i organisatoriske vurderinger (Berente et al., 2021; Huysman, 2025; Nyoto et al, 2024; Raisch & Krakowski, 2021). På den anden side viser en voksende mængde litteratur, at KI-systemer også kan medføre diskrimination, uigennemsigtighed og ansvarsforskydning i organisationer (De Cremer, 2022; Hartzog & Silbey, 2026; Hau, 2024, Heilinger et al, 2024; Hossain et al, 2024; Huysman, 2025; Kellogg et al., 2020; Ratner & Jørgensen, 2024; Weinberg, 2022). KI fremstår derfor ikke blot som et neutralt værktøj, men som en teknologi, der aktivt påvirker organisatoriske relationer, magtstrukturer og ledelsespraksisser (Aziz, 2024; Vargas, 2025).
Eksisterende forskning har primært analyseret disse udfordringer ud fra begreber som algoritmisk bias, automatisering og algoritmisk kontrol. Der er imidlertid i mindre grad udviklet teoretiske perspektiver, der kan forklare, hvordan KI kan bidrage til processer, hvor mennesker reduceres til teknologiske kategorier og mister handlekraft, stemme og autoritet i organisationer. Artiklen argumenterer for, at begrebet andetgørelse kan bidrage til at udfylde dette hul.
Med afsæt i andetgørelsesteori og aktør-netværksteori (ANT) undersøger artiklen derfor følgende forskningsspørgsmål: Hvordan kan KI bidrage til andetgørelse i organisationer, og hvilke implikationer har dette for ledelse af KI?
Artiklen analyserer tre mekanismer, hvorigennem KI under bestemte organisatoriske betingelser kan bidrage til andetgørelse: algoritmisk reduktionisme, uigennemsigtighed og strukturel bias. Samtidig undersøges, hvordan ledelse kan forstås som intervention i socio-tekniske netværk, der enten reproducerer eller modvirker disse processer.
Artiklen bidrager ved at integrere andetgørelsesteori og ANT i analysen af KI som socio-teknisk aktant samt ved at udvikle et praksisorienteret rammeværk for organisatoriske indikatorer og ledelsesinterventioner. Dermed bidrager artiklen både til forskning i KI og ledelse samt til organisatorisk praksis i KI-drevne organisationer.
2. Teori 2.1 Andetgørelse, dehumanisering og organisatorisk handlekraft Andetgørelse betegner en proces, hvor individer eller grupper gennem sociale og organisatoriske kategoriseringer fremstilles som anderledes, underordnede eller mindre legitime (Kelman, 1973; Madsen, 2016). Processen indebærer ofte, at mennesker reduceres til bestemte egenskaber eller markører, hvilket kan skabe distance, asymmetriske magtrelationer og begrænset handlekraft (Gofman, 2017; Kelman, 1973; Miller, 2008). I organisatoriske sammenhænge kan andetgørelse opstå gennem standardisering, evaluering og klassifikation, hvor komplekse menneskelige praksisser oversættes til målbare indikatorer og abstrakte repræsentationer.
Litteraturen om andetgørelse har primært fokuseret på interpersonelle relationer ( Johnson et al., 2004; KrumerNevo & Sidi, 2012). Teknologiers rolle i disse processer er derimod underbelyst. Når KI anvendes til at klassificere, rangordne og evaluere mennesker, kan andetgørelse antage en socio-teknisk form, hvor objektgørelse ikke alene produceres gennem sociale kategorier, men også gennem data, modeller og automatiserede beslutningsprocedurer. Artiklen argumenterer for, at begrebet KI-drevet andetgørelse tilbyder et bredere analytisk perspektiv end relaterede begreber som algoritmisk bias, automatisering og algoritmisk kontrol. Hvor algoritmisk bias primært fokuserer på skævheder i data og udfaldet af beslutninger, og algoritmisk kontrol beskriver styring gennem digitale systemer, retter andetgørelsesperspektivet opmærksomheden mod de processer, hvor mennesker gradvist reduceres til objekter for teknologisk klassifikation og mister status som fortolkende og handlende subjekter.
KI-drevet andetgørelse handler dermed ikke alene om teknologiske fejl eller diskriminerende outputs, men om hvordan teknologiske systemer kan omforme relationerne mellem mennesker, autoritet og organisatorisk legitimitet. Begrebet gør det muligt at analysere, hvordan mennesker i KI-drevne organisationer kan fremstå som dataprofiler, risikovurderinger eller performancemål frem for som sociale og moralske aktører. 2.2 Aktør-netværksteori og kunstig intelligens Ved at betragte både menneskelige og ikke-menneskelige aktører som del af de netværk, der former organisatoriske processer, tilbyder aktør-netværksteori (ANT) et perspektiv på relationen mellem mennesker, teknologi og organisationer (Callon, 1986, 1999; Christensen et al, 2024; Latour, 2005; Law, 1994; Venturini, 2023). Teknologi forstås dermed ikke som et neutralt redskab, men som en aktant, der påvirker organisatoriske handlemuligheder, beslutningsprocesser og magtrelationer.
Fra et ANT-perspektiv har KI ikke faste eller entydige efekter. Teknologiens betydning afhænger af de organisatoriske praksisser og relationer, hvori den indlejres. KI kan derfor både understøtte mere konsistente og transparente beslutninger og bidrage til øget standardisering, kontrol og ansvarsforskydning. Konsekvenserne må således forstås som relationelle og kontekstafhængige frem for udelukkende teknologiske.
ANT gør det muligt at analysere, hvordan andetgørelse ikke alene produceres diskursivt eller interpersonelt, men konsolideres gennem teknologiske relationer. Når vurderinger af medarbejdere, borgere eller kunder i stigende grad baseres på algoritmiske klassifikationer, kan teknologiske repræsentationer opnå høj legitimitet og påvirke, hvilke former for viden og vurdering der fremstår som gyldige.
Koblingen mellem ANT og andetgørelsesteori gør det muligt at analysere KI-drevet andetgørelse som et socioteknisk fænomen. Hvor andetgørelsesteori belyser de relationelle og normative konsekvenser af objektgørelse og distance, bidrager ANT med en forståelse af de organisatoriske og teknologiske netværk, hvorigennem disse processer produceres og konsolideres.
3. Konceptuelt rammeværk: KI-drevet andetgørelse i organisationer Dette afsnit udvikler et konceptuelt rammeværk for, hvordan KI kan fungere som en andetgørende agent i organisationer. Ved at integrere andetgørelsesteori og aktør-netværksteori (ANT) begrebsliggøres KI som en del af socio-tekniske netværk, hvor mennesker, data, algoritmer og organisatoriske praksisser gensidigt former hinanden. Andetgørelse forstås her ikke som et udelukkende socialt eller diskursivt fænomen, men som et relationelt produkt af stadfæstede teknologiske og organisatoriske forbindelser.
3.1 KI som andetgørende agent I et ANT-perspektiv fremstår KI ikke som et neutralt redskab,
