Hold Pusten
05.12.2022
Det har længe været kendt, at MR-scanninger kan skabe smerte, ubehag og hudreaktioner hos tatoverede patienter. Ifølge Kasper Alsing og hans vejledere, der forsker i problematikken, kalder en sejlivet myte stadig på forklaring. Det har blandt andet diagnostiske konsekvenser. Derfor har han sat sig for at tage livet af myten og blive klogere på problemet.
På sit kvistkontor på Bispebjerg Hospital har Kasper Alsing en skotøjsæske med magnetisk tatoveringsblæk. Han er læge ved Tatoveringsklinikken på dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, og blækket er omdrejningspunktet i hans ph.d.-projekt. Her forsøger han og resten af forskningsteamet at løse de mysterier, der omgærder MR-scanninger og tatoveringer. Projektet udføres i samarbejde med hans vejledere overlæge i diagnostisk radiologi Helle Hjorth Johannesen, MR-fysiker Rasmus Hvass Hansen og professor i dermatologi Jørgen Serup.
- Man er ikke rigtig i tvivl, siger Kasper Alsing, mens han fører en magnet ned i skotøjsæsken. Uden at komme i direkte kontakt med blækflaskerne suger magneten den nærmeste flaske til sig.
- Det svarer stort set til, at der er knuste tavlemagneter i blækket, fortæller han.
På opslagstavlen over hans skrivebord hænger en illustration fra Tattoo Ole - Danmarks og endda verdens ældste stadig fungerende tattoo-shop, som åbnede i 1884. Ligesom tatoveringskunsten er gammel, er kendskabet til problematikken omkring MR og tatoveringer heller ikke nyt, forklarer Kasper Alsing:
- Det er helt velkendt, at der kan være problemer med ubehag, brændende fornemmelser og smerter i tatoveringer under MR-scanninger. Den første publikation, der nævner det, stammer fra 1987. På et tidspunkt opstod den opfattelse, at der opstår en termisk forbrænding i tatoveringen, og den er gået fra mund til mund lige siden. Men jeg tror, at det er en myte, siger Kasper Alsing.
Ifølge Kasper Alsing var det meste tatoveringsblæk metalbaseret, når man kigger nogle årtier tilbage i tiden. Derimod er størstedelen af traditionelt tatoveringsblæk i dag syntetisk fremstillet, mens cirka 20 procent af blæktyperne stadig er baseret på såkaldte jernoxider. Og det er netop de blæktyper, der kan skabe problemer under MR-scanninger, forklarer han:
- Man anvender jernoxider, fordi de er både billige og nemme at skaffe. Man kan mere eller mindre grave det op fra undergrunden, knuse det og blande det med vand eller alkohol, så har man en farve. Sådan er nogle af de ældste hulemalerier, såsom dem i Lascaux-hulerne i Frankrig, lavet. Det er især jordmineraler, vi finder i blækket, og det er problematisk, da de kan være stærkt magnetiske, lyder det fra Kasper Alsing.
Fordi jernoxidbaseret blæk er velegnet til at fremme naturlige farvenuancer, anvendes disse typisk i permanent makeup tatoveringer såsom øjenbryn og eyeliner. Det er, forklarer Kasper Alsing, et felt, der i disse år oplever eksplosiv vækst, og kvinder med permanent make-up er også overrepræsenteret i de tilfælde, hvor der indrapporteres ubehag i tatoveringer under MR-scanninger, fortæller han.
- Det er ret nemt at finde ud af, om det her er i blækket, siger Kasper Alsing og kigger på de små stykker af mineralet, magnetit, der ligger i hans håndflade. Materialet er så magnetisk, at han har identificeret de problematiske blæktyper ved helt l
Gå til mediet- Man er ikke rigtig i tvivl, siger Kasper Alsing, mens han fører en magnet ned i skotøjsæsken. Uden at komme i direkte kontakt med blækflaskerne suger magneten den nærmeste flaske til sig.
- Det svarer stort set til, at der er knuste tavlemagneter i blækket, fortæller han.
På opslagstavlen over hans skrivebord hænger en illustration fra Tattoo Ole - Danmarks og endda verdens ældste stadig fungerende tattoo-shop, som åbnede i 1884. Ligesom tatoveringskunsten er gammel, er kendskabet til problematikken omkring MR og tatoveringer heller ikke nyt, forklarer Kasper Alsing:
- Det er helt velkendt, at der kan være problemer med ubehag, brændende fornemmelser og smerter i tatoveringer under MR-scanninger. Den første publikation, der nævner det, stammer fra 1987. På et tidspunkt opstod den opfattelse, at der opstår en termisk forbrænding i tatoveringen, og den er gået fra mund til mund lige siden. Men jeg tror, at det er en myte, siger Kasper Alsing.
Ifølge Kasper Alsing var det meste tatoveringsblæk metalbaseret, når man kigger nogle årtier tilbage i tiden. Derimod er størstedelen af traditionelt tatoveringsblæk i dag syntetisk fremstillet, mens cirka 20 procent af blæktyperne stadig er baseret på såkaldte jernoxider. Og det er netop de blæktyper, der kan skabe problemer under MR-scanninger, forklarer han:
- Man anvender jernoxider, fordi de er både billige og nemme at skaffe. Man kan mere eller mindre grave det op fra undergrunden, knuse det og blande det med vand eller alkohol, så har man en farve. Sådan er nogle af de ældste hulemalerier, såsom dem i Lascaux-hulerne i Frankrig, lavet. Det er især jordmineraler, vi finder i blækket, og det er problematisk, da de kan være stærkt magnetiske, lyder det fra Kasper Alsing.
Fordi jernoxidbaseret blæk er velegnet til at fremme naturlige farvenuancer, anvendes disse typisk i permanent makeup tatoveringer såsom øjenbryn og eyeliner. Det er, forklarer Kasper Alsing, et felt, der i disse år oplever eksplosiv vækst, og kvinder med permanent make-up er også overrepræsenteret i de tilfælde, hvor der indrapporteres ubehag i tatoveringer under MR-scanninger, fortæller han.
- Det er ret nemt at finde ud af, om det her er i blækket, siger Kasper Alsing og kigger på de små stykker af mineralet, magnetit, der ligger i hans håndflade. Materialet er så magnetisk, at han har identificeret de problematiske blæktyper ved helt l
