Ho er forskar og instituttleiar ved Institutt for samfunnsvitskap ved Campus Sogndal ved Høgskulen på Vestlandet. Ho har mellom anna sett på korleis informasjonsbehovet til arbeidsinnvandrarar blir vareteke når dei kjem til Norge.
Forskinga er del av eit større prosjekt som har sett på arbeidsinnvandring til Vestlandet og korleis arbeidsinnvandrarane kan bli ein ressurs for landsdelen.
Meir enn nokon annan landsdel er Vestlandet arbeidsinnvandrarregionen i Noreg. Vestlandet har meir enn to arbeidsinnvandrarar for kvar flyktning.
- Noko av det som er interessant med kommunane, er at fleire ikkje veit om dei har nokon arbeidsinnvandrarar, eller kor mange dei har. Deira fokus er nemleg på flyktningar og asylsøkarar, ikkje på arbeidsinnvandrarar, seier Netteland.
- Noreg er blitt meir heterogent
- Både kommunar og fylkeskommunar skal gi tenester til alle innbyggjarane, også til arbeidsinnvandrarar. Trass i dette har dei færraste kommunar og fylkeskommunar informasjons- og kommunikasjonsstrategiar som fangar opp at Norge er blitt meir heterogen. I staden snakkar ein om mangfald meir generelt og gløymer at mange av arbeidsinnvandrarar ikkje kan norsk.
Netteland hevdar at ein generelt i det offentlege finn låg kunnskap om informasjonsbehova til denne innvandrargruppa.
I forskingsprosjektet har ein kartlagt informasjonsbehova, og ho seier at fleire av arbeidsinnvandrarane slit med å skaffa seg korrekt og presis offentleg informasjon.
- Mange har òg problem med å bruka digitale offentlege tenester og får problem når dei skal søke om barnehageplass, skaffa seg lege eller finna fram til språkkurs av god kv